Roskilde
Charlotte holder tale med udsyn.jpg

2. marts åbnede vi ny afdeling i Roskilde

Vejrguderne var ikke med os, da vi i slud og regn åbnede vores nye afdeling i Roskilde. Men det ødelagde ikke det gode humør. Dagen har vi nemlig set frem til i lang tid, og det var skønt at tage bygningerne i brug.

Se billeder i galleriet nedenfor

Lukker i Greve, åbner i Roskilde og Køge
Ansatte og elever har ind til nu gået på skole i Greve. Men det er altså slut nu, hvor vi rykker til mere centrale beliggenheder i Roskilde og Køge.

I Roskilde er vi glade for at være flyttet ind sammen med Roskilde Handelsskole. Vi har vi vores egen afdeling med undervisnings- og faglokaler, og så har vi adgang til nogle dejlige fællesområder sammen med Handelsskolen, hvor man kan hænge ud og bruge en stor kantine.

Spændende at bo sammen
Vi ser det som en stor fordel, at vores elever kommer tættere på elever fra andre uddannelser. Det regner vi med giver en ekstra god energi og basis for et egentligt studiemiljø. Og det giver også en spændende mulighed for vores undervisere at lave forskellige tværgående projekter med andre undervisere.

Verdenshistorie
"I dag skriver vi Danmarkshistorie, nej en verdenshistorie", startede uddannelsesleder Charlotte Ellis sin velkomsttale og henviste til, at det er første gang, der bliver udbudt SOSU-uddannelser i Roskilde. Charlotte Ellis benyttede også lejligheden til at takke alle de gode kræfter fra SOSU Sjælland, der har gjort en turbulent tid med flyttekasser til en bedre oplevelse i kraft af deres aktive deltagelse.

En afdeling der vokser
SOSU Sjællands direktør fulgte op med at sige, at han har store forventinger til, at afdelingen i Roskilde med årene til vokse, da byen er en attraktiv uddannelsesby med mange forskellige ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. 

En glæde for både SOSU og Handelsskolen
Søren Clausen rettede også en stor tak til Jørgen Sloth, der er direktør for Handelsskolen Roskilde, og som var til stede ved åbningen. "Både Jørgen og hans medarbejdere har budt os varmt velkomment og været meget hjælpsomme i hele flytteprocessen", lød det fra Søren Clausen.

Og glæden er gensidig. Jørgen Sloth udtrykker, at han er meget glad for SOSU Sjællands beslutning om at flytte ind, og at han ser store muligheder i et tættere samarbejde.