BEsøg SOSU Sjælland.dk
Næstved Christine på scenen.jpg

Om SOSU Skills

SOSU Skills er en konkurrence for social- og sundhedsassistentelever under 25 år. Konkurrencen er en chance for at vise fagligheden i SOSU-faget. 

Til mesterskaberne dyster eleverne i hold af to. Det hele foregår på en scene som et meget virkelighedsnært skuespil. Borgere og patienter er skuespillere. Eleverne har på forhånd fået en case med beskrivelse af patienter/borgere, hvor det foregår (hospital, plejecenter osv.). På selve dagen får de en konkret opgave, de skal løse i relation til casen.

Eleverne træner alle mulige scenarier op til selv mesterskaberne. Det gør de sammen med faste undervisere, som vi i den anledning kalder trænere. 

Regionsmesterskabet 2017
Den 26. oktober 2017 er der Regionsmesterskab for Region Sjælland og Region Hovedstaden. Det foregår i Bella Centret i København.

Der er i alt 5 SOSU-skoler, der deltager, og der er to hold, der går videre til DM i januar. 

Det hold, SOSU Sjælland stiller med bliver afgjort ved et skolemesterskab den 31. august 2017.

Danmarksmesterskabet 2018
Regionsvinderholdene går videre til DM, som foregår den 18. - 20. januar 2018 i Herning. 

Se også vores SOSU Skills Facebook-side