BEsøg SOSU Sjælland.dk
uddannelsesbog.jpg

Uddannelsesbogen

I "gamle dage" fik man som elev en Uddannelsesbog i papir. En oversigt over alle elementer i uddannelsen. Alle de oplysninger har vi nu samlet her på hjemmesiden, og vi kan dermed altid opdatere med den nyeste information. Dvs.det, der handler om vilkår, der gælder for alle.  Det handler f.eks. om generelle forhold omkring din ansættelse, samtale i praktikken, generelle læringsmål og meget mere. 

Klik tilbage til forsiden af "Uddannelserne fra A - Z" og find informationen og henvisninger, der før lå i den papirudgave af uddannelsesbogen.

Den personlige uddannelsesbog
Der findes også en Personlig del. Den er tilknyttet Elevplan, og den indeholder de personlige dokumenter, der vedrører din uddannelse. Du og fastholdelsesvejlederen lægger en plan for din uddannelse, når du starter på skolen. Denne uddannelsesplan bliver lagt i Elevplan.

Kun du, din arbejdsgiver, dine lærere og muligvis dine praktikvejledere kan se den personlige del af uddannelsesbogen. Den personlige del og dine personlige dokumenter ligger i Elevplan, og Elevplan er knyttet til dig som elev og er ikke offentlig tilgængelig.

Du er ansvarlig for at opdatere Elevplan i samarbejde med din kontaktlærer, praktikvejleder og fastholdelsesvejleder.